Om

HMH-PHOTO.DK

Velkommen til mit web-site

Om mig

Jeg er født i 1948 og fik mit første kamera til min konfirmation. Indtil jeg kom ind som marinesoldat blev det til de sædvanlige billeder , sort-hvid vel at mærke, skole-udflugter, familiebilleder og ture til vandet, Zoologisk Have m.m.

 

I soldatertiden fik jeg lært at fremkalde film og billeder, men stadig kun sort-hvid, at fremkalde farvebilleder var bekostelig og omstændig affære, i hvertfald for almindelige mennesker som mig. Der blev taget en del dias i den periode, det var nemmere at fremvise for en større forsamling, og også lidt mere overkommeligt.

Jeg købte mit første spejlreflekskamera i slutningen af 1960´erne, og siden er det blevet til det digitale fotoapparat, først 3.1 Mp med HP 715, senere Canons EOS serie, som jeg også bruger idag.

 

 

 

Hvis du har kommentarer til mit website venligst tryk her

Macro

Macro er ikke blot tæt på.

 

Forskellen på macro og tæt på er at macro optages med et særligt objektiv, og motivet fylder billedcensoren 1:1, eller 1:2...5. Man kan sagtens lave udsnitsforstørrelser der ligner macro, men billedkvaliteten lider under det.

Når man optager billeder i macro er det største problem at få dybdeskarphed nok over hele billedfladen. Det kan løses ved at tage flere billeder i en serie, hvor man forskyder skarpheden for hvert billede, og derefter med en særlig teknik lægger billederne oveni hinanden så de fremtræder som et billede. Metoden kaldes "stacking"

Objektiver til macro er dyre og kan delvis erstattes af nærliser til montering foran normalobjektivet, eller af mellemringe der monteres mellem objektivet og kamerahuset.

 

Natur

Naturbilleder optages ikke i et studie !

 

Naturbilleder optages selvsagt i naturen, om det regner, er solskin, eller er gråvejr, der kan altid fotograferes i naturen, det er blot et spørgsmål om påklædning af både fotograf og kamera. Mange af de bedste naturbilleder er optaget i den såkaldte" gyldne time" se her: http://www.torbenhermansen.dk/almanak/golden_hour/golden.php

Stativ er en god ting, hvis man vil tage billeder af f. eks. vand i bevægelse så man får denne silkebløde strutur.

Action

Billeder af f. eks. biler i fart

Teknikken der bruges til actionsbilleder er forholdsvis nem at lære. Man skal ikke holde kameraet stille under optagelsen , men forsøge at fastholde genstanden i søgeren mens man eksponerer, brug evt. sportsprogram Man får en masse uskarpe billeder, men også nogle

"pletskud" . Øvelse gør mester. Eksperimenter med lukkertiden.

HDR billedstil

HDR = High Dynamic Range

HDR billeder optages i serier på 3-7 evt. flere billeder med forskellig eksponering, d.v.s forskellig lukkertid, da blænden holdes fast for at opnå den samme dybdeskarphed. Billederne sammenkopieres med et særligt software f. eks. Photomatix Pro eller lignende.

Man tager et normalt eksponeret billede , et der er underbelyst og et der er overbelyst. Disse 3 eksponeringer indeholder forskellige toner i henholdsvis højlys og skygge. De 3 eller flere billeder behandles i HDR billedbehandligsprogrammet.

Se her : https://nikoneurope-dk.custhelp.com/app/answers/detail/a_id/27523

Og her : http://www.hdrfoto.dk/